Dette område angår Grundloven og andre grundrettigheder, herunder menneskerettigheder (Vedr. menneskerettigheder og andre former for grundrettigheder: Klik her)
Forfatningsretten angår navnlig de krav, som en borger kan stille til myndighedernes overholdelse af Grundloven.
På det civilretlige område drejer dette sig navnlig om beskyttelsen af de såkaldte frihedsrettigheder, herunder foreningsretten, ytrings-friheden, ejendomsretten og en række andre rettigheder, der også har forbindelse til menneskerettighederne.
Problemet er, at den danske grundlov – desværre – er skrevet efter Kejser Napoleons princip om, at en grundlov bør være ”kort og uklar”.
Hvis Grundloven skulle opfylde sit formål som folkestyrets fornemste dokument, skulle den skrives således, at den kunne blive umiddelbart til at læse (eller i hvert fald nogenlunde nem at forstå for enhver), men dette er ikke tilfældet.
Advokatfirmaet har i en lang række tilfælde afgivet responsa, notater m.v. vedrørende forståelsen af Grundlovens bestemmelser.
Om problemstillingen vedrørende Grundloven som ”brugsgenstand” eller ”pyntegenstand” se også kronik af 5. juni 2008 i politikken (af Ole Espersen og Christian Harlang).
FORVALTNINGSRET
De forvaltningsretlige regler drejer sig om, hvilke krav myndighederne skal opfylde, navnlig indenfor følgende områder:
Sagsbehandling
- sagsoplysning
- høring
- aktindsigt
- habilitet
- myndighedens afgørelsesmæssige kompetence, m.v.
Sagligt indhold afgrænset af lovgivningen og af retsgrundsætninger om:
- proportionalitet
- forbud mod usaglige hensyn
- forbud mod andre former for magtfordrejning
- forbud mod andre former for magtfordrejning
- myndigheders krænkelse af rettigheder
- andre retsbrud