Inden for det seneste år har advokat Christian Harlang for forskellige klienter fået medhold i Højesteret i 3 principielle sager, som er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen i 2013.

Principiel afgørelse om retsafgift i en erstatningssag om myndighedsudøvelse

I sagen havde Østre Landsret d. 17. februar 2012 pålagt en borger at betale en berammelsesafgift på 75.000 kr., inden hans retssag kunne afgøres af landsretten. Højesteret har i kendelse afsagt d. 20. november 2012 bestemt, at borgeren alene skulle betale en afgift på 2.000 kr., fordi der var tale om myndighedsudøvelse.

Det er nu afklaret, at også retssager om borgeres erstatningskrav, der udspringer af myndigheders pligtmæssige opgavevaretagelse er omfattet af det særlige retsafgiftsloft for sager om ”myndighedsudøvelse”, fordi borgernes krav  ”…har en sådan særlig tilknytning til varetagelsen af [myndighedens] forpligtelse efter [loven], at kravet angår prøvelse af myndighedsudøvelse…”

Retssagen drejer sig om en myndigheds erstatningsansvars-pådragende adfærd overfor en privat borger og dennes (nu ophørte) virksomhed. Kravet baserer sig hovedsagligt på, at den pågældende myndighed ikke har overholdt en driftsaftale med virksomheden, i henhold til hvilken virksomheden skulle varetage en række af myndighedens undervisningsmæssige opgaver.

Som resultat af Højesterets afgørelse sparede borgeren en samlet retsafgiftsbelastning i sagen på 292.000 kr.

Højesterets kendelse er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, som U 2013.523 H.

Principiel afgørelse i sagskomplekset om de irakiske torturofre fra operation ”Green Desert”

Højesteret har i denne sag underkendt Østre Landsrets beslutninger om, at de irakiske torturofre, som gennem de ved landsretten verserende søgsmål om statens ansvar, som betingelse for sagernes gennemførelse skulle stille økonomisk sikkerhed.

Højesterets bærende præmisser i kendelsen er sålydende:

”… Efter det oplyste om de økonomiske forhold der, hvor de kærende bor, er der grund til at antage, at et krav om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger reelt vil kunne afskære de anlagte retssager. Sagernes helt særlige karakter og omstændigheder – den danske stats mulige ansvar for militær magtudøvelse i udlandet og de angiveligt ressourcesvage ofre for tortur i udlandet sammenholdt med statens begrænsede interesse i sikkerhedsstillelsen for sagsomkostninger – indebærer efter Højesterets opfattelse, at det vil være urimeligt at imødekomme Forsvarsministeriets anmodning om sikkerhedsstillelse. Højesteret fritager derfor de elleve kærende for at stille sikkerhed for sagsomkostninger…”

Højesterets kendelse er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, som U 2013.3358 H.

Principiel afgørelse om, hvorvidt fogedforbud skal rettes mod et massemedie eller mod den ansvarshavende redaktør personligt.

I sagen havde Københavns Byret afsagt kendelse om afvisning af en sag mod ”DR v/Generaldirektør Maria Rørbye Rønn” med den begrundelse, at medieansvarsloven medførte, at fogedforbud alene kan rettes mod redaktøren personligt og ikke mod et massemedie ved dens ansvarshavende redaktør, i dette tilfælde DR ved generaldirektøren.

Byrettens praksis blev underkendt af Østre Landsret såvel som Højesteret, der fulgte advokat Christian Harlangs argumentation og statuerede, at medieansvarslovens regler ikke kunne føre til, at sagen skulle rejses mod generaldirektøren personligt.

Det er nu afklaret, at ”… et fogedforbud kan rettes mod den, der har den undladelsesforpligtelse, som med forbuddet ønskes overholdt. Denne forpligtelse påhviler for DR’s vedkommende DR ved selskabets øverste ledelse …”, som det hedder i Højesterets præmisser.

Højesterets kendelse er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, som U 2014.462 H.