Kollektiv arbejdsret

I den danske retsorden dækker faget ”kollektiv arbejdsret” den jura, som drejer sig om reglerne ifølge overenskomster på arbejds- markedet (kollektive overenskomster).

Dansk arbejdsret består også af tilhørende fag som ansættelsesret, funktionærret, tjenestemandsret, m.v., som er fag, der vedrører de individuelle, kontraktbaserede eller lovgivningsbaserede retsforhold. (Vedrørende ansættelsesret og funktionærret: klik her).

Firmaet har mere end 30 års erfaring med ansættelsesretlige sager, og holder sig varigt opdateret med udviklingen på området. Vi yder rådgivning og repræsentation til overenskomstparter og til enkelt- personer vedrørende området. Advokat Christian Harlang har ført og vundet adskillige principielle sager på området.

Den kollektive arbejdsret har baggrund tilbage til den almindelige danske aftaleret, overenskomst og kutymer, og i det såkaldte Septemberforlig af 1899. Retsområdet er kompliceret. EU-retlige regler og menneskerettigheder kommer i vidt omfang mere og mere ind på kryds og tværs og stiller nye ”udfordringer” til overenskomstsystemet, m.v.

På det offentlige område, hvor stat, regioner eller kommuner er parter, gælder også offentligretlige regler oveni det øvrige.

Reglerne i medfør af "Lov om Mægling i Arbejdsstridigheder"  (forligsmandsloven) er også en del af området.

Centralt for området er fortolkning af overenskomster, lokalaftaler (o.lign. ordninger), samarbejdsudvalgsaftaler, kutymer, m.v.

Problemer opstår hyppigt m.h.t. hvilken retsinstans, der skal tage stilling.

Reglerne for konfliktvarsling (lock-out, strejke, boykot, blokade) er også en del af dette område, og det giver ofte anledning til en del uklarheder og andre problemer vedr. spørgsmål om både den kollektive og ofte også den individuelle gyldighed og hvorledes der kan og skal forholdes i forhold til medarbejder, kolleger, m.v.