Injurier er særligt grove angreb på en persons omdømme og æresfølelse.

Advokatfirmaet har mere end 20 års erfaring med injuriesager.

Straffelovens kapitel 27 indeholder regler om freds- og ære- krænkelser.

Den i de senere år så omtalte ”ytringsfrihed” er ikke så vid, at injurier er lovlige. Hvis der fremsættes injurier, kan der som udgangspunkt føres sag mod den eller de pågældende.

Sagsførsel med udsigt til medhold kan ikke ske, hvis modparten kan føre sandhedsbevis (d.v.s. bevise rigtigheden af beskyldningen) og/eller godtgøre, at udtalelsen er faldet i god tro eller i øvrigt at der har været rimelig, debatmæssig grund til at udtale sig som sket. Foreligger sådanne hindrende forhold ikke, kan kravene under en injuriesag dreje sig om følgende:

  • straf (bøde)
  • mortifikation
  • kundgørelse af dommen
  • erstatningsgodtgørelse for tort (erstatningsansvarslovens § 26)

En meget klog og erfaren advokat sagde engang, at ”Den der overvejer at tage anlæg i en injuriesag, bør først bese værelse nr. 34 på Nationalmuseet, thi der hænger de australske boomeranger.”

Udtalelsen er væsentlig at bemærke, idet en injuriesag kun kan føres, hvis det, man er udsat for, er særligt groft, og hvis modparten ikke har ubehageligheder, der kan komme op mod en selv.

I et civiliseret land (og i en retsstat) er det, hvis der foreligger grove krænkelser, en både rimelig og naturlig ting at føre sådanne sager, selvom de til tider kan være vanskelige og også mindre behagelige.

De fleste advokater undgår denne type sager. Advokatfirmaet har en mangeårig betydelig erfaring med sådanne, både sager der er foreslået ikke-ført og sager som er gennemført, ofte med et godt resultat for den forurettede.